Fra 2017 til 2022 er der sket en markant stigning i antallet af alvorlige arbejdsulykker i Danmark. Samtidig er man i Danmark ikke lykkedes med for alvor at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Eksperter mener, vi kan gøre mere for at vende udviklingen. 

Af Anders Bagge og Morten Wagner

Marlene Nielsen har for få øjeblikke siden afsluttet morgenens første besøg. Hun er udekørende hjemmehjælper og cykler på en lang, lige vejstrækning ind mod Kolding centrum. 

Det regner. 

Og om lidt skal hendes liv ændre sig fundamentalt. 

For på vejbanen, der løber parallelt med cykelstien, holder en bil, der skal dreje. Marlene Nielsen går ud fra, at føreren af bilen har set hende og cykler lige over krydset. 

I det samme drejer bilen til højre – direkte ud i Marlene Nielsen. Hun kan intet gøre. 

“Pludselig ligger jeg på vejen og har en bil ovenpå mig, der kører mit højre underben over. Jeg skriger i smerte og chok.” 

En bekymrende statistik 

Da Marlene Nielsen blev kørt ned på sit arbejde, blev hun med ét en del af en bekymrende statistik. 

Fra 2017 til 2022 er der sket en markant stigning i antallet af alvorlige arbejdsulykker, viser tal fra Arbejdstilsynet. Al data og statistik i artiklen er fraregnet covid-19 tilfælde. 

I antallet af anmeldte arbejdsulykker med et forventet fravær fra tre-seks måneder er der også sket en stigning i perioden på 397 anmeldelser svarende til 33 procent. 

En alvorlig arbejdsulykke defineres her som, at den tilskadekomne på anmeldelsestidspunktet ventes at være fraværende fra sit arbejde i seks måneder eller mere. På fem år er der sket en stigning på 290 anmeldelser svarende til 68 procent. 

I samme periode (Dec. 2017-dec. 2022) er Danmarks samlede beskæftigelse steget med ni procent, viser tal fra Danmarks Statistik. 

(Artiklen fortsætter under graferne) 

Vi forbedrer os ikke 

Kent J. Nielsen er en af Danmarks førende eksperter i arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsulykker. Han er seniorforsker på Arbejdsmedicinsk klinik på Regionshospitalet Gødstrup, hvor han har forsket i forebyggelse af arbejdsulykker i mere end 20 år. 

Han konkluderer, at det er trist, at vi i Danmark ikke forbedrer os på ulykkesområdet i øjeblikket.  

Da han præsenteres for stigningen på 68 procent i antallet af alvorlige arbejdsulykker i kategorien “forventet fravær på seks måneder eller mere”, tager han dog sine forbehold. Han er ikke overbevist om, at det er en reelt stigende tendens, der er tale om. Det kan være et tilfældigt udsving. 

Derfor forholder han sig mere uroligt til, at det totale antal anmeldte arbejdsulykker samt ulykkesincidensen har ligget stabilt de seneste 14 år med cirka 42.000 anmeldte arbejdsulykker om året i gennemsnit. 

Ulykkesincidensen er antallet af anmeldte arbejdsulykker per 10.000 beskæftigede. 

Den gennemsnitlige ulykkesincidens fra 2009 til 2022 er på 150,6 anmeldte arbejdsulykker per 10.000 beskæftigede. De seneste to år har ulykkesincidensen ligget på 152 og 153. Dermed er den altså tilbage på samme niveau som før coronakrisen. 

“Det er bekymrende, at kurven ikke falder. Det skulle den jo gerne. Og der er heller ikke noget, der tyder på, at den kommer til at falde, når man kigger på udviklingen. Så jeg føler ikke ligefrem, at vi står på kanten til, at der sker noget fantastisk på det her område,” siger seniorforsker Kent J. Nielsen. 

(Artiklen fortsætter under grafen) 

Når seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Jeppe Ajslev kigger ud over det danske arbejdsulykkelandskab og de studier, der bliver lavet om arbejdsmiljøprofessionelle, partsinstitutioner og Arbejdstilsynets arbejde, så kunne man sagtens øge fokus på det forebyggende arbejde, vurderer han. 

“Det er jo også vores store frustration i forskningen. Hvordan kan vi få folk til at agere efter det, der virker? Det er en af de helt grundlæggende ting, vi forskere taler om. 

Så man kan godt gøre mere for at forbygge arbejdsulykker i Danmark, end man gør nu? 

“Selvfølgelig kan man det. Ellers var vi ikke stagneret. Og har haft svagt stigende tal de seneste par år,” siger han. 

 
Ulykken fylder i hverdag 

Marlene Nielsen arbejder som social- og sundhedshjælper på tolvte år, da hun kommer ud for sin arbejdsulykke den 22. november 2019. 

De sidste fem af årene er hun ansat i Kolding Kommunes Hjemmepleje City. Et arbejde, hun er utrolig glad for, og som hun finder meningsfuldt. 

Privat bor hun i hus med sin mand og deres to døtre Ellie og Nova på henholdsvis fem og seks år. 

I dag er Marlene Nielsen ikke helt sikker på, om ulykken kunne have været undgået. 

Hun havde lys på cyklen. Alligevel så bilisten hende ikke. 

“Jeg tænker stadig på ulykken hver dag. Det fylder stadig rigtig meget, siger Marlene Nielsen. 

(Artiklen fortsætter under billederne) 

Højkonjunktur forklarer stigning 

I august 2023 var der flere end tre millioner danskere i beskæftigelse, viser tal fra Danmarks Statistik. 

Ser man på udviklingen de seneste par år er både ulykkesincidensen og antallet af anmeldte arbejdsulykker steget. Faktisk var antallet af anmeldte arbejdsulykker i 2022 med sine 46.434 det højeste antal siden 2008, mens ulykkesincidensen på 153 ikke har været højere siden 2015. 

Blandt andet derfor er det heller ikke umiddelbart overraskende, at antallet af ulykker stiger i øjeblikket, vurderer både Jeppe Ajslev og Kent J. Nielsen. 

Det baserer de på studier fra både ind- og udland, der viser en sammenhæng mellem konjunkturer i samfundet og antallet af arbejdsulykker. 

“Når vi er inde i en højkonjunktur, er der mere travlt ude i virksomhederne. Der mangler arbejdskraft, og der er mindre tid til planlægning og instruktion. Der kan også være en tendens til, at den enkelte arbejder flere timer, og vi ved, når man har arbejdet flere timer i træk, at der sker flere ulykker,” siger Kent J. Nielsen, der suppleres af Jeppe Ajslev: 

“Når der er rigtig høj beskæftigelse, så er der også flere, der kommer til skade, fordi der kommer en gruppe ud på arbejdsmarkedet, som ikke normalt ville være der. Og de kan have en større risikoprofil end dem, der er på arbejdsmarkedet, når vi har lavkonjunktur.” 

 
Landminen i slagteriet 

Uanset ulykkens natur bør arbejdsgiver altid sørge for at gå tilbage i årsagskæden og se på, hvad der kan være skyld i ulykken, understreger seniorforsker Kent J. Nielsen. 

Han illustrerer sin pointe med et eksempel fra et dansk slagteri, der fandt sted i juni 2023. 

En slagterimedarbejder går inde i en såkaldt kassevasker for at gøre rent, da maskinen bliver bragt til start af en kollega. 

Vedkommende i maskinen bliver klemt og omkommer. 

Det kan være nærliggende at tænke, at det er en menneskelig fejl, der får fatale konsekvenser, men det, mener Kent Nielsen ikke, der er tale om. For det system, som maskinen egentlig skulle have, der gør, at man ikke kan tænde den, når der er personer inde i den, fungerede ikke. 

Maskinen blev indkøbt for 12 år siden og har altså været igennem 12 interne og 12 eksterne auditeringer. 

“Maskinen har stået der i al den tid og været farlig og bare ventet på, at nogen opførte sig forkert omkring den. Så der er blevet lagt en landmine ud i det her arbejdsmiljø, og så gik der 12 år, før der var en, der trådte på den,” siger han. 

Verden går under 

Efter ulykken kommer SOSU-hjælper Marlene Nielsen på sygehuset. Her får hun at vide, at hun har flere brud på sit ben og står overfor et ret kompliceret indgreb, da et af bruddene går op i knæet. 

Den første operation foregår senere samme dag. Hun får sat et stativ ind i benet for at stabilisere det. Morgenen efter bliver hun opereret igen. 

Efter en periode til at komme sig forlader hun Kolding Sygehus. 2 titaniumplader og 15 skruer rigere. 

Og så med en nedslående besked. 

For kirurgen, der har opereret hende, kan ikke svare på, om hun nogensinde kommer til at kunne bruge sit knæ ordentligt igen. 

“Der går min verden under, for jeg har ikke lyst til at være halt resten af mit liv,” siger Marlene Nielsen. 

Marlene Nielsens fagforening FOA kender godt til konsekvenserne for den enkelte, når de kommer ud for arbejdsulykker, forklarer fagpolitisk ordfører i FOA, Maria Klingsholm. 

Indsigten kommer sig blandt andet af, at det er fagforeningen, der kører erstatningssagerne for deres medlemmer. 

Særligt i døgn- og hjemmeplejen – hvor mange af FOA’s medlemmer, ligesom Marlene Nielsen, arbejder – sker der mange arbejdsulykker. Faktisk var det den branchegruppe i Danmark, der i 2022 havde flest anmeldte arbejdsulykker, viser tal fra Arbejdstilsynet. 

“Der er nogle voldsomt grelle eksempler på arbejdsulykker, hvor medarbejdere, der kommer ud for dem, enten er nødt til at forlade deres arbejdsplads eller arbejdsmarkedet helt. Og det er det rigtig, rigtig skidt,” siger Maria Klingsholm. 

Et skøn fra ministeriet 

Den 26. oktober 2023 offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet et skøn af de årlige samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsulykker. Ministeriet estimerer, at det samlet set beløber sig til 28,4 milliarder kroner: Det svarer til cirka en procent af bruttonationalproduktet i 2023. 

De samlede omkostninger dækker over et tab på 2,6 milliarder kroner for de tilskadekomne, 14,2 milliarder kroner for arbejdsgiverne og 11,5 milliarder kroner for det offentlige. 

Senioranalytiker i Arbejdsmarkedets Erhvervsråd, Kristoffer Lind Glavind, har set nærmere på Beskæftigelsesministeriets beregninger og hæfter sig ved én ting. 

“Bare på sundhedsområdet i det offentlige, kan vi se, at arbejdsulykker koster 600 millioner kroner om året. Det er ikke så mange penge i det store billede, men i et forvejen presset sundhedssystem er det et rigtigt stort beløb,” siger han. 

Arbejdsulykker har altså store økonomiske omkostninger for det danske samfund hvert eneste år. For at sætte den årlige omkostning på 28,4 milliarder kroner i perspektiv, ville man for det beløb kunne bygge tre nye supersygehuse. Om året. Den økonomiske ramme, der er fastsat til at bygge det nye Odense Universitetshospital, er nemlig 8,6 milliarder kroner. 

 
En total falliterklæring 

Mens Marlene Nielsen over julen 2019 er sengeliggende i hjemmet, tænker hun mest på sine to døtre og sin mand. 

Hun har hele tiden en idé om, at hun skal op og være der for dem, selvom benet i det første lange stykke tid ikke vil samarbejde. 

Når hun står oprejst, er hun ude af stand til at få sin fod og hæl til at røre jorden. 

Alligevel er situationens alvor på det her tidspunkt endnu ikke gået rigtigt op for hende. 

Hun starter til genoptræning af benet, men som månederne går, kommer et mere uhåndgribeligt problem snigende. 

Marlene Nielsen begynder at få mareridt om natten. I drømmene ser hun, hvordan bilen kører hende over og hører, hvordan hun skriger. 

Om dagen oplever hun at blive forskrækket over de mindste ting. Hun føler sig bange. Og på trods af, at hendes venner altid har beskrevet hende som “den mest sociale pige”, trækker hun sig fra sit netværk og isolerer sig i hjemmet. 

Det er her, sagens alvor dæmrer for SOSU-hjælperen, der var så vant til at være i total kontrol. Det er her, hun bliver klar over, at hun er blevet syg på mere end en facon. Det er her, hun går fra hjælper til hjulpen. 

“Det er så hårdt at gå fra at være den, der lever af at hjælpe andre, til selv at skulle bede om hjælp. Det føltes som en total falliterklæring og en begyndende identitetskrise,” siger Marlene Nielsen. 

(Artiklen fortsætter under billedet) 

Tidligere, højere, bredere 

Seniorforsker Jeppe Ajslev mener, at videnskaben har svaret på, hvad der virker mest effektivt, hvis man ønsker et arbejdsmarked med færre arbejdsulykker. 

Konkret drejer det sig om implementeringen af en praksis, som blandt andre seniorforsker Kent J. Nielsen står bag, der kaldes ‘tidligere, højere, bredere’ og som har til formål at forebygge arbejdsulykker. 

Ifølge Jeppe Ajslev virker principperne på tværs af alle brancher. Det er der en række studier, der viser. 

“Vi ved sindssygt meget om, hvad vi kan gøre. Når virksomhederne gør det her på forskellige konkrete måder, så kan de faktisk implementere tiltag, som gør, at det ikke behøver at være så hamrende farligt at være på arbejde,” forklarer han. 

Profit over sikkerhed 

Når seniorforsker Kent J. Nielsen skal vurdere, hvordan antallet af arbejdsulykker vil se ud om ti år, kigger han først historisk på udviklingen. 

Han peger på, at man i Danmark har udliciteret nogle af de brancher, som historisk set har haft mange arbejdsulykker. 

Det kunne eksempelvis være landbruget, der i dag ikke har lige så mange arbejdsulykker samlet set, fordi der ikke er lige så mange, der arbejder i landbrugsfaget som tidligere. Kent J. Nielsen understreger dog, at landbruget fortsat har en “tårnhøj incidens” og et vis antal dødsulykker. 

Pointen er, at der efterhånden ikke er ret mange af de farlige brancher tilbage, der kan outsources. 

Eksempelvis kan bygge- og anlægsbranchen, der ligger højt i ulykkesstatistikkerne, i sagens natur ikke udliciteres. 

Derfor vurderer han, at der er risiko for, at det samlede antal arbejdsulykker kan være uændret om ti år. 

“Hvis ikke vi for alvor gør noget, vil tallene blive ved med at gå op og ned sammen med konjunkturerne. Det kræver en større velvilje hele vejen rundt, og at sikkerhed bliver vigtigere, end det er lige nu og her. Det skal konkurrere med andre vigtige værdier og ting som eksempelvis profit, men det har vi ikke råd til,” siger han. 

Frygten for ledigheden 

I dag har Marlene Nielsen for længst fået papirer på, at hun blev syg af sin arbejdsulykke den tidlige novembermorgen i 2019. 

Hun er blevet udredt af en psykiater, der stillede diagnoserne Posttraumatisk Stresssyndrom (PTSD) og depression. 

Sideløbende har hun fået en méngrad, en speciallægeerklæring og ifølge hende selv kæmpet en sej kamp for at få erstatning. 

Hun har modtaget psykologhjælp ved 25 forskellige lejligheder og tager 120 milligram Duloxetin dagligt for sin depression. Det er den højeste dosis, man må give et menneske. 

Alligevel er der også ting at glæde sig over. Pigerne er gode til at støtte og forstå, når deres mor har brug for at lægge sig et øjeblik. Rent personligt er der også sket positive forandringer for Marlene Nielsen. 

Hun har lært sig selv bedre at kende og arbejder hele tiden med at være taknemmelig over, at det trods alt ikke gik være end det gjorde. 

Snart gælder en afklaring i kommunen for at finde ud af, om, og i så fald hvordan, Marlene Nielsen skal vende tilbage til det arbejdsmarked, hun er sygemeldt fra. 

“Jeg har smerter og nerveskader i benet. Men det psykiske er sværere. Jeg føler, at jeg ændrede personlighed efter ulykken. For hvad er jeg nu? Jeg er stadig mor, men jeg bidrager jo ikke med noget til samfundet. Jeg frygter, at jeg snart skal være arbejdsløs, for jeg har jo altid arbejdet og aldrig været ledig før.” 

En markedsførende leverandør til en af landets farligste brancher insisterer på, at det skal være sikkert at gå på arbejde. I sommeren 2023 vandt de Arbejdsmiljøprisen i kategorien arbejdsulykker. Deres arbejdsmiljøindsats ligger i god tråd med forskningen, vurderer eksperter.

Af Anders Bagge og Morten Wagner

“Pas på min far”, står der i versaler på et gråt skilt, der hænger på en værkstedsmur midt i GSV Materieludlejnings lagerområde. 

På skiltet er et billede af en far, der har sin datter siddende på armen. Faren – viser det sig – er direktør i virksomheden, der udlejer både kæmpestort og ganske småt materiel til bygge- og anlægsbranchen i Danmark. 

Vi befinder os på en matrikel i et industrikvarter i Greve. Her er ting som sikkerhedssko og refleksvest et ufravigeligt krav. 

Sneen fra natten forinden ligger i et porøst lag ud over dozere, kraner og de få 14-tons gravemaskiner, der trods ‘ekstrem travlhed’ i firmaet ikke er blevet udlejet endnu. 

“Sådan et føre her er noget, der giver ulykker,” siger Kenny Bjerre Petersen, chef for sikkerhed, miljø og kvalitet i GSV Materieludlejning. 

Konstateringen – og manden bag – er en del af forklaringen på, hvorfor landets førende materieludlejningsvirksomhed har nedbragt antallet af arbejdsulykker med 88 procent siden 2019. 

En kendsgerning, der udløste Arbejdsmiljørådets Arbejdsmiljøpris 2023 for Arbejdsulykker. Og her, et halvt år efter de modtog prisen, er arbejdet med at begrænse antallet af ulykker yderligere stadig i gang. 

”Man skal have tålmodighed. Så længe du har ledelsen og menneskerne i fokus, skal du nok se en bedring, hvis du arbejder intenst med det,” siger Kenny Bjerre Petersen. 

 
Leverandør til en af Danmarks farligste brancher 

I 2022 blev der, fraregnet covid-19 tilfælde, anmeldt 46.434 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Det er det højeste antal anmeldelser siden 2008. 

GSV Materieludlejning leverer materialer til bygge- og anlægsbranchen, der er en af de mest risikable at arbejde i. Her blev der ifølge Arbejdstilsynet anmeldt 6.127 arbejdsulykker i 2022, og med en ulykkesincidens på 322 ulykker per 10.000 beskæftigede er det den branche, hvor der målt på både ulykkesincidens og antal, sker næstflest arbejdsulykker. 

GSV Materieludlejning har via en bredt forankret sikkerhedskultur og et vedvarende arbejde med det gode, sikre arbejdsmiljø bragt antallet af ulykker i deres 22 afdelinger markant ned. 
  
De er gået fra 34 ulykker i 2019 til fire ulykker på de første 11 måneder af 2023. Ifølge GSV Materieludlejning er det skader på ankler og fødder, der typisk ses i virksomheden. De sker særligt, når medarbejderne stiger ud af de tonstunge maskiner og vrikker om. 

 
Datadrevet tilgang til sikkerheden 

I 2019 besluttede GSV Materieludlejnings ledelse sig for, at de som virksomhed ikke kunne være deres antal af arbejdsulykker bekendt. Der skulle ske noget, som for alvor kunne forebygge og nedbringe antallet af arbejdsulykker blandt de ansatte. 

Derfor startede man med at danne sig et fuldstændigt overblik over al data, der var på ulykkerne for at finde ud af hvorfor, hvordan og hvor ulykkerne skete. På den måde kunne man analysere hver enkelt ulykke og sætte ind og forebygge det, der går galt. 

“Vi valgte at gå den digitale vej og lavede en intern app, hvor medarbejderne skal anmelde ulykker, nærved-ulykker og risikoobservationer som for eksempel et hul i vejen på pladsen,” fortæller Kenny Bjerre Petersen, der er chef for sikkerhed, miljø og kvalitet i GSV Materieludlejning. 

Pete Kines, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, bakker GSV Materieludlejnings tilgang op. 

Ifølge ham handler det netop om, at arbejdet med forebyggelsen af arbejdsulykker skal være systematisk. Ulykker, nærved-ulykker og risikofaktorer skal registreres, så der kan analyseres og handles på hver enkelt hændelse. 

Derudover skal det være tydeligt for medarbejderen, at vedkommende ikke kun bliver målt på økonomi, kvalitet og kvantitet, men at der også er fokus på arbejdsmiljømål. 

“Ofte når virksomhederne har travlt, kan de nemt glemme sikkerheden og sundheden. Det gælder både medarbejdere og ledelse. Man tænker ‘okay, det er lige op til jul. Jeg kan godt klare det her pres. Det skal nok gå efter juleferien’, men det er der, vi nogle gange ser, det kan gå galt,” tilføjer seniorforsker Pete Kines. 

Udover appen lavede virksomheden blandt andet en række målrettede kampagner, to årlige interne sikkerhedsrunderinger i alle afdelinger, instruktionspligter til alle nyansatte, sikkerhedsrunderingsskemaer, obligatoriske sikkerhedskurser hvert tredje år, et obligatorisk arbejdsmiljøkørekort. Og så er det et krav at bære refleksvest og sikkerhedssko, når man færdes ude på pladsen. 

Kenny Bjerre Petersen understreger dog, at alt ikke er forløbet snorlige fra start af. 

“Da vi startede, var det overraskende, at vi så en stigning i antallet af ulykker. Men det begyndte at gå op for os, at stigningen nok skyldtes, at vores medarbejdere var blevet mere opmærksomme på at anmelde alle slags ulykker.” 

(Artiklen fortsætter under billedet) 

’Tarzan-syndrom’ er stort set væk 

I dag er hele GSV Materieludlejnings arbejde med sikkerheden datadrevet, så ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen kan se lige præcis, hvor de skal sætte ind. Sidste år var 46 procent af deres ulykker håndskader, forklarer Kenny Bjerre Petersen. 

“Derfor lavede vi en stor kampagne omkring værnemidler, skæresikre handsker og sikkerhedsbriller. Det gjorde, at antallet af ulykker på hænderne blev reduceret med 50 procent,” siger han. 

Alle disse tiltag har altså været vigtige værktøjer til at igangsætte arbejdet med at få ændret hele arbejdskulturen i virksomheden, så sikkerheden blev tænkt ind i alt, der foretages. Og netop det at ændre en kultur er ifølge Kenny Bjerre Petersen svært og tidskrævende. 

“I starten handler det om at tage ud i afdelingerne og overbevise medarbejderne om, hvorfor man gør de her ting. Det er ikke for at være nederen eller slå ned på deres faglighed. De skal have følelsen af, at virksomheden tager sig af dem,” siger Kenny Bjerre Petersen. 

Han bakkes op af kollegaen Ivan Husted, som er kvalitetsansvarlig og har været ansat i GSV Materieludlejning i 39 år. Ivan Husted er såkaldt ‘lead auditor’ i virksomheden, og er sammen med Kenny Bjerre Petersen facilitator for arbejdsmiljøorganisationen. 

“For nogle af dem, der har været her i mange år, var det lidt svært med ændringerne i starten. Der har været det her ‘Tarzan-syndrom’, hvor man tog fat og gjorde tingene hurtigt. Det har vi arbejdet med, fordi vi stiller hjælpemidler og værnemidler til rådighed, som de skal bruge,” siger kvalitetsansvarlig Ivan Husted. 

Ser man på GSV Materieludlejning i dag, er ‘Tarzan-syndromet’ blandt medarbejderne ifølge dem selv stort set væk. I dag ved de nemlig godt, at de skal tage sig den tid, det tager at løse en arbejdsopgave sikkert med de påkrævede hjælpemidler, der er til rådighed. 

Brian Søndergaard Jensen har været ansat i virksomheden i ti år og er i dag chef for pak- og klargøringsværkstedet i virksomhedens afdeling i Greve. Hans afdeling står blandt andet for at gøre de tonstunge maskiner klar til kunderne. Han har også oplevet, hvor svært det kan være at ændre på kulturen i afdelingen. 

“Vi har haft lidt problemer, hvor medarbejderne tog ændringerne af arbejdsgangene meget personligt. Derfor har jeg været nødt til at tale med store bogstaver ude i værkstedshallen for at understrege, at sikkerhedstiltagene er til for deres egen skyld.” 

 
Vedvarende og systematisk arbejde med sikkerhed 

For hele tiden at minde alle i virksomheden om, hvor vigtigt sikkerheden er, er det besluttet, at det første punkt på dagsordenen på samtlige møder er sikkerhed. Det gælder på direktionsgangene såvel som ude i de enkelte afdelinger og værksteder. 

Men den allervigtigste forudsætning for, at GSV Materieludlejnings arbejde med sikkerheden har været en succes, er ledelsens konstante motivation. 

“Topledelsen er alfa og omega. Hvis topledelsen ikke er engageret og med i det hele, så kan man lige så godt lade være. Det er fra topledelsen, det hele starter. Hvis ledelsen er ligeglad med sikkerheden, så er medarbejderne det også,” fastslår Kenny Bjerre Petersen. 

Ledelsen i GSV Materieludlejning har en målsætning om, at der skal være nul arbejdsulykker i virksomheden i 2025. Med foreløbig fire arbejdsulykker i år, er man på rette vej, og Kenny Bjerre Petersen tror på, at målsætningen i en vis udstrækning er realistisk. 

“Vi er der ikke endnu. Vi mangler lige det sidste. Det er tungt maskineri, vi kører rundt med, og nogle gange er det utroligt svært at undgå en ulykke. Men vi gør alt, hvad vi kan. Og så kan vi kigge på ulykken og spørge os selv om, hvad vi kunne have gjort anderledes for at undgå den.” 

 
Runderinger og dialog har stor effekt 

At GSV Materieludlejning med egne ord har fået godt styr på sikkerheden, og er lykkedes med at nedbringe antallet af arbejdsulykker, overrasker ikke seniorforsker ved Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Pete Kines. 

Måden, hvorpå GSV Materieludlejning helt konkret har arbejdet med deres arbejdsmiljø, ligger nemlig nært op ad det, som forskningen viser, virker. 

Tavlemøder om morgenen til at holde dialogen om sikkerhed i gang og sikkerhedsrunderinger internt i virksomhedens afdelinger. 

“De to ting, der har stor effekt, er hyppige sikkerhedsrunderinger og tavlemøder. Tal om sikkerhed i dagligdagen, i stedet for at vente til det går galt. Hvem har ansvar for hvad? Er der nogen, der har ondt i ryggen eller føler et for stort arbejdspres i dag?” siger seniorforsker ved Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Pete Kines. 

Lars Peter Sønderbo Andersen, der er seniorforsker, ph.d. og psykolog på Arbejdsmedicinsk klinik på Regionshospitalet Gødstrup, er enig med Pete Kines og tilføjer derudover, at ledelsens rolle er essentiel. 

“Det er vigtigt med en leder, der meget tydeligt siger, at her i virksomheden går vi meget op i at overholde sikkerheden. Lederen kan for eksempel påpege det, når han ser en overskridelse af sikkerhedsreglerne og på den baggrund give instrukser,” siger Lars Peter Sønderbo Andersen. 

 
Alle er interesserede i at komme sikkert hjem 

Selvom de nye sikkerhedstiltag, der er taget i GSV Materieludlejning siden 2019 uden tvivl har været og fortsat er en bekostelig affære, så mener Kenny Bjerre Petersen ikke, at det har været en udgift for virksomheden. 

“Jeg kan med sikkerhed sige, at vi har tjent penge til virksomheden. Vi har set en yderst fordelagtig besparelse, fordi vores forsikringspræmie er dalet markant. Og så er der noget økonomi, som man ikke har på papir, der handler om, hvor meget det betyder at beholde folk i arbejdet.” 

Ifølge Kenny Bjerre Petersen er der nemlig en lang række forskellige omkostninger ved at have en medarbejder, der er fraværende på grund af en skade. 

“Det handler ikke kun om kroner og ører. Det handler lige så meget om arbejdsmiljøet. At folk ikke kommer til skade og kommer sikkert hjem hver dag,” tilføjer Ivan Husted, der er kvalitetsansvarlig i GSV Materieludlejning. 

Og det er noget, der kan mærkes ude i GSV Materieludlejnings mange afdelinger, fortæller pak- og klargøringschef Brian Søndergaard Jensen. 

“Medarbejderne er opmærksomme på, at vi gerne vil have, at alle kommer sikkert hjem. Det lægger vi chefer meget vægt på, og det gør de også selv. De er begyndt at råbe efter hinanden, hvis de ser nogen, der ikke overholder sikkerhedsreglerne.” 

 
Tænk sikkerhed ind i planlægningen 

Mia Birkum Juul, der er specialkonsulent i Arbejdstilsynet forklarer, at de langt henad vejen er på linje med eksperterne. 

I praksis oplever hun, at mange arbejdsgivere gør, hvad de kan for at prioritere sikkerheden højt, men at det af forskellige årsager ikke får topprioritet i hver eneste arbejdsopgave – eksempelvis travlhed. 

“Nogle gange, når vi er på tilsyn, oplever vi, at arbejdsgiver gerne vil være konkurrencedygtig i produktionen. Og man kan sige, at hvis ikke de har en forretning, så har de heller ikke et arbejdsmiljø at passe på. Mange gør, hvad de kan, og så kan der være alle mulige årsager til, at de godt kunne gøre mere,” siger hun. 

 
Sikkerhedsarbejdet fortsætter 

“Salt og lys på pladsen – altid reflekser på dig! Så er vi alle på sikker vej!”, er sæsonkampagnen, der skal få GSV Materieludlejnings 539 medarbejdere gennem vinterhalvåret på sikreste vis. 

Budskabet hænger på selvsamme værkstedsmur, som billedet af faderen med datteren på armen. 

Kenny Bjerre Petersen og Ivan Husted går og sludrer lidt med hinanden. De nævner, at de ofte oplever, at det her på pladsen i Greve påpeges, hvis man skulle have glemt at tage sin refleksvest på udenfor. 

De afbrydes da en ung sortklædt fyr på to ben svinger ud på kørepladsen med ønsket om en “God weekend”. 

Begge hilser igen, og manden forsvinder rundt om hjørnet på bygningen, han kom ud fra. 

Småsluderen er afløst af stilhed. 

Og dermed god tid til at spekulere over, hvor mange gange før en elefant i et rum og en manglende refleksvest har haft noget med hinanden at gøre. 

Kenny Bjerre Petersen tager ordet som den første efter det refleksive intermezzo. 

“Vi er nødt til at holde fokus på forebyggelse hele tiden. Ellers taber vi bolden igen. Det er jo ikke fordi, vi bare har lagt os til at sove, efter vi vandt Arbejdsmiljøprisen. Vi fortsætter med at arbejde med tingene og udvikler dem hele tiden,” siger han. 

GSV Materieludlejning har – ifølge deres hjemmeside – “cirka 25.137 stykker materiel”. 

På baggrund af arbejdsulykketal langer fagforening nu ud efter danske arbejdsgivere. Men det er et fælles ansvar at drive tallene ned, mener Dansk Arbejdsgiverforening. 

Af Anders Bagge og Morten Wagner

Tallene taler deres tydelige sprog. 

Antallet af arbejdsulykker har de seneste fjorten år ligget alt for højt. Langt højere end hvad man som arbejdstager kan være tjent med. 

Det mener Danmarks tredjestørste fagforening målt på medlemstal, FOA. 

Derfor går de i rette med de danske arbejdsgivere. Kritikken går på, at fagforeningens modpart ikke prioriterer sikkerheden i arbejdsmiljøet højt nok. 

FOA repræsenterer 176.000 medlemmer. Og tilpas mange af dem oplever, at arbejdsgiver går for meget op i at få vagtplanen til at hænge sammen og underprioriterer det gode og sikre arbejdsmiljø ude på de danske arbejdspladser. 

“Jeg ville ønske, at man som ledelse havde et større fokus på, at medarbejderne kan gå sikkert og sundt på arbejde. Så medarbejderen i stedet kan bruge sin høje faglighed på at servicere borgeren”, siger FOA’s fagpolitisk ordfører Maria Klingsholm. 

 
Passer ikke nok på medarbejderne 

Fra 2019 til 2022 er antallet af anmeldte arbejdsulykker per 10.000 beskæftigede i branchekategorien Døgn- og hjemmepleje steget. En kategori, som mange af FOAs medlemmer arbejder indenfor. 

I udgangsåret 2019 lå incidensen på 262 arbejdsulykker per 10.000 beskæftigede i branchegruppen. 

I 2022 var samme tal oppe på 310. 

Maria Klingsholm understreger dog, at hun ikke mener, at ledelserne slet ikke har fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. Hun mener blot, at deres fokus kunne være større. 

“Vores oplevelse er, at rigtig meget af ledernes arbejde handler om bundlinjer, overholdelse, økonomi, at borgerne skal have den service, som de forventer og ikke altid om, at medarbejderne også skal trives og undgå at komme til skade, når de går på arbejde.” 

Bliver der passet godt nok på jeres medlemmer af deres arbejdsgivere? 

“Nej, det gør der ikke. Og det viser tallene meget tydeligt. Arbejdsulykker koster samfundet mange milliarder. Så nej, det gør der ikke.” 

 
Alle skal tage ansvar 

Ifølge arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. 

Det skal dog ses i lyset af det bærende princip om, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø – og herunder forebyggelse af arbejdsulykker – skal sikres i samarbejde mellem leder og medarbejder på den enkelte arbejdsplads. 

Derfor kan det være svært at sige præcis hvem, der har ansvaret for antallet af arbejdsulykker. Det mener Tina Møller Nielsen, der er chefkonsulent i Kommunernes Landsforening. 

“Det er jo ude på arbejdspladserne, at man skal arbejde systematisk med en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Det handler om at få skabt en sikkerheds-, forebyggelses- og adfærdskultur, hvor både ledere og medarbejdere har blik for, at vi skal arbejde på en måde, så vi ikke kommer til skade”, siger hun. 

 
Ansvaret for at få tallene til at falde 

Ser man på antallet af arbejdsulykker i Danmark, tror chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Jens Skovgaard Lauritsen, at der vil være væsentligt færre ulykker om tyve år, end det er i dag. 

Det skyldes blandt andet end øget automatisering i kraft af robotter og maskiner.  

Derudover peger han på, at der ikke længere er den samme samfundsmæssige accept af, at man kommer til skade på sit arbejde. 

Han sammenligner det med mekanismen, der var i spil da, man gik fra, at “alle” røg indendørs, til at det ikke længere er “noget man gør” eller da man som samfund gjorde op med spirituskørsel. 

“Det med, at man bare får lov at gå rundt og passe sig selv og arbejde farligt, det er der ikke nogen, der vil finde sig i længere.” 

Og hvem har det primære ansvar for at drive den udvikling og nedbringe ulykkesstatistikkerne? 

“Det skal vi alle sammen tage ansvar for. Altså ifølge loven er det jo arbejdsgivers ansvar, men det skal være en fælles indsats. Det er rigtigt, at arbejdsgiver skal gå foran og tage sit ansvar, men det er altså noget, alle bliver nødt til at interessere sig for,” siger Jens Skovgaard Lauritsen, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. 

Hvem der har ansvaret for antallet af arbejdsulykker, afhænger altså af, hvem man spørger. Ifølge FOA er det arbejdsgiverens ansvar. Og spørger man Kommunernes Landsforening og Dansk Arbejdsgiverforening, ligger det juridiske ansvar selvfølgelig hos arbejdsgiveren. Dog understreger både KL og DA, at vi alle sammen skal bære ansvaret for at komme i mål med forhåbningen om at sænke antallet af arbejdsulykker i Danmark. 

“Historien taler imod,” lyder det fra ekspert, når han vurderer effekterne af politisk handlingsplan mod arbejdsulykker. Partier fra forligskredsen forstår kritikken. 

Af Anders Bagge og Morten Wagner

Antallet af anmeldte arbejdsulykker i Danmark er ikke faldet de seneste 14 år, viser tal fra Arbejdstilsynet. Det er en af grundene til, at alle Folketingets partier i foråret 2023 gik sammen om en ny arbejdsmiljøaftale. 

En af Danmarks førerende eksperter på området omkring forebyggelse af arbejdsulykker, seniorforsker Kent J. Nielsen, kritiserer nu den politiske handlingsplan, som han selv har været med til at påvirke. 

“Hvis vi ser tilbage på de sidste 15-20 år, har der været alle mulige politiske visioner, planer og målsætninger på arbejdsmiljøområdet. Der har været 2010-mål, 2015-mål, 2020-mål og så videre. Men man er aldrig lykkedes med noget af det,” siger han. 

I aftalen blev der sat 31,2 millioner kroner af til en handlingsplan mod arbejdsulykker. En handlingsplan, som forligskredsen bag arbejdsmiljøaftalen præsenterede i juni 2023. 

Ifølge seniorforskeren er intentionerne bag handlingsplanen gode, men han beskriver samtidigt, at den har historien imod sig. 

Årsagen til, at de politiske indsatser ikke tidligere er lykkedes er ifølge Kent J. Nielsen, at man rent faktisk ikke har gjort noget for at opfylde dem. Man har bare meldt noget ud, uden for alvor at gøre noget for at komme i mål med det. 

“Så det er ud fra den erfaring, at jeg er skeptisk over den nye handlingsplan. Jeg vil se den virke, før jeg tror på det. Historien siger, at det aldrig rigtigt bliver godt,” siger Kent Nielsen og tilføjer: 

“Der er faktisk gode initiativer og tanker i handlingsplanen. Så hvis den bliver ført ud i livet som intenderet, kan det potentielt godt have en effekt. Men erfaringen siger bare, at det er et stort HVIS.” 

 
Gode intentioner pakket ind i floskler 

I Liberal Alliance er man heller ikke helt tilfredse med arbejdsmiljøaftalen og handlingsplanen mod arbejdsulykker. Deres beskæftigelsesordfører Sólbjørg Jakobsen understreger dog, at man i hvert fald ikke har lavet noget, der kan forværre den nuværende situation. 

Ifølge Sólbjørg Jakobsen har handlingsplanen positive elementer, men kommer frem til erkendelsen, at det godt kunne blive endnu mere konkret og nært for den enkelte virksomhed, hvordan de skal arbejde med forebyggelse af arbejdsulykker. 

“Jeg synes tit, at en stor del af det politiske arbejde, vi laver, har super gode intentioner, men at det er pakket ind i floskler.” 

Hvorfor har I stemt for arbejdsmiljøaftalen og handlingsplanen mod arbejdsulykker, hvis I egentlig synes, at de er pakket ind i floskler? 

“Vi fik jo nogle ting igennem. Blandt andet på asbestområdet og i forhold til Arbejdstilsynets mulighed for at komme ud til virksomhederne, som vi før syntes kunne være lidt for politi-agtig. Vi mener ikke, at aftalerne i sig selv er helt hen i vejret. Men vi synes ikke, at de er prangende,” siger Sólbjørg Jakobsen.

Et skridt på vejen 

Liberal Alliance er ikke det eneste parti fra forligskredsen bag handlingsplanen, der ville ønske, at den var mere konkret. Det samme er tilfældet hos Alternativet, der dog er med i aftalen, fordi de mener, at handlingsplanen er med til at trække udviklingen i den rigtige retning. 

“Vi mener ikke, at der bliver gjort nok, men handlingsplanen er et skridt på vejen. Vi så hellere nogle konkrete initiativer og indsatser nu og her, da den aftale, der er indgået, i højere grad skubber det ud i fremtiden og lader de konkrete initiativer vente på sig,” siger Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, der er Alternativets beskæftigelsesordfører. 

For at sørge for at seniorforsker Kent J. Nielsens forudsigelse om handlingsplanen ikke skal blive til virkelighed, vil man i Alternativet sikre, at regeringen og forligspartierne får fulgt op på de ting, der står i handlingsplanen. 

“Vi skal sikre, at der bliver handlet både ud fra handlingsplanen så hurtigt som muligt, men også, at vi får flyttet flere konkrete initiativer ud i virkeligheden, når det er muligt,” siger Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen. 

 
Halvhjertet handlingsplan fra Christiansborg 

Handlingsplanen møder også kritik fra AM-PRO, der er en paraplyorganisation for arbejdsmiljøprofessionelle og repræsenterer ni forskellige arbejdsmiljøfaglige foreninger og selskaber. 

“Vi tror simpelthen ikke på, at man kan få ret meget ud af de 31,2 millioner kroner, der er afsat til handlingsplanen,” siger Anders Kabel, der er sekretariatschef i AM-PRO. 

AM-PRO er glade for, at der bliver sat fokus på forebyggelse af arbejdsulykker, men mener ikke, at handlingsplanen er hverken overbevisende eller lovende. 

“Det virker halvhjertet på mig. For jeg tror sagtens, at man kunne rykke noget med nogle bredere indsatser, hvis politikerne virkelig ville det. Men det er som om, at politikerne er meget nervøse for at gå for hurtigt frem,” siger Anders Kabel og tilføjer. 

“Vi kan blot konstatere, at det desværre næppe bliver den fremlagte handlingsplan, der kommer til markant at sænke antallet af arbejdsulykker i det danske arbejdsliv i tiden fremover.” 

Redaktionen har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og beskæftigelsesordførerne fra de tre regeringspartier for at forholde dem Kent J. Nielsens og AM-PRO’s kritik, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.